M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
I den forgangne uge:
1.
Har jeg erkendt mit nederlag ift. Fridas løbehjul, som for et par uger siden begyndte at skabe sig.
Det har kørt i nærheden af 7.348.348 km., og det er derfor 100% i orden, at det er ved at være slidt. Men fordi det var en slidt stift, der drillede, prøvede jeg først at smide det forbi en cykelhandler, som gjorde, hvad han kunne. Men efter 3 ture begyndte stiften at smutte igen, og vi måtte tage en tårevædet afsked med det på genbrugspladsen.
Nu er der købt et nyt, som er SUPER fint – og Anton fik ved samme lejlighed tiltusket sig ét, så de kan følges, når han henter Frida i skolen. Jeg brugte en aften på det, fandt nogle, der fik gode anmeldelser, og som allerede var på Black Friday-tilbud, så jeg fik dem til halv pris.
Jeg måtte smide 1100 kr. efter projektet, men de er til gengæld også virkelig lækre, beregnet til transport, og ergonomisk rigtige ift. de lange hyl af et par børn, jeg har.
2.
Er vi gået i gang med at skrive ønskesedler – mest fordi Anton har fødselsdag på mandag.
For mig handler det udelukkende om, at jeg synes, det er virkelig, virkelig svært at skrive to kvalificerede ønskesedler med så få dage ugers mellemrum, men egentlig er det held i uheld, fordi det betyder, at vi så får startet i god tid, og dermed kan bruge den tid, det kræver at finde på nogle ordentlige ønsker.
I år er begge børn sådan lidt in-between, rent aldersmæssigt. De kan stadig begge to blive fanget af bestemte slags legetøj, og har også begge en kreativ åre, man kan ønske sig gear til.
Men jeg kan godt se, hvad vej det går, og jeg synes derfor, at det ville være helt tosset at købe legetøj til dem, som de, når foråret kommer, ikke længere bruger.
Vi kører herhjemme meget med den model, at man får det, man mangler, når man mangler det – men man får basisversionen. Det har fungeret fint indtil nu – men nu, hvor de begynder at have præferencer for alt muligt mellem himmel og jord, har jeg de sidste måneder holdt fast ved, at man gerne må få en ny vandflaske, hvis den gamle begynder at være slidt – men så er det mig, der peger dem ud, man kan vælge imellem. Alternativt kan man ønske sig én, og så bestemmer man selv, hvad man sætter på sedlen.
Det har været en overraskende stor succes, og alle vinder: Børnene kan ønske sig det, de allerhelst vil have, og for mig betyder besparelsen i hverdagsbudgettet, at jeg godt kan forsvare at købe en vandflaske eller et par hørebøffer, der koster lidt mere, end den/dem, jeg ellers ville have købt.
3.
Har jeg tjekket og justeret mit prepperlager.
Jeg kan ikke huske, om jeg har nævnt det før, men jeg har lagt en reminder i min kalender, så jeg lige får kasserne bladret igennem 3 gange årligt, og det kan jeg varmt anbefale.
Nu er det 2. gang, jeg kører opfølgende tjek, og jeg kan mærke, at rutine gør det langt mere effektivt. For første gang var det sgu næsten, som om harddisken var blevet slettet. Selvom jeg, fordi jeg har skrevet om det, har brugt mere tid på prepperforberedelser end gennemsnittet, blev jeg fuldstændig tom i hovedet, da jeg forsøgte at huske, hvor jeg havde lagt mine ekstra panodil – og min liste.
Hvilket faktisk rystede mig en smule, for hele ideen er jo for fanden, at man har sin plan ved hånden, hvis det hele kokser.
Men denne gang vidste jeg, hvor alting var – ikke mindst fordi jeg sidst tog konsekvensen af min hullede hukommelse og flyttede min notesbog (med listen i) ud til mine kogebøger, som står, hvor jeg kan se dem.
Jeg fik tjekket holdbarhed på mine madvarer, fik skrevet de ting på min indkøbsseddel, som jeg har brugt fra lageret, og jeg fik læst min “køreplan” igennem igen. Det er rart at have styr på, og jo flere gange, jeg er det igennem, jo mere systematisk kan jeg forebygge spild af de ting, der kan gå på dato.
*
Månedens mål, november, (2/4)
Denne uge har jeg haft Bogen fremme for at tjekke op på, hvad jeg sidste år skrev, jeg skulle huske i år.
Modsat hvad det måske lyder som om, så er jeg faktisk ikke gået i gang med juleforberedelserne endnu – men jeg kender efterhånden mig selv så godt, at jeg ved, at det for mig fungerer godt at have styr på de overordnede rammer i god tid, for så at fylde dem ud, når vi kommer tættere på.
På grund af Antons fødselsdag er det sket mere end én gang, at jeg føler mig bagud, allerede inden vi er kommet ind i december. Jeg er nødt til at fokusere på én ting ad gangen for ikke at blive bims, og når jeg så pakker flagene ned, falder advent nogle år således, at jeg har 2 dage, fra vi har holdt fødselsdag, til der skal være styr på adventsgaver, kalendergaven til de respektive klasser, adventskrans ja/nej osv. Det HADER jeg – for jeg elsker at gå og hygge mig med julerierne, men det er umuligt at hygge sig, når man løber efter uret.
Nu ved jeg, hvad jeg skal have styr på inden 01.12, og jeg har, på opfordring fra Linda 2023, blokket en dag i min kalender ud, hvor jeg kan få styr på ønskesedler, julefrokoster og det løse, og jeg tror måske godt, man må drikke en kop gløgg imens.
Published by